Sønnen ville have en luksussportsvogn og datteren et gods til konfirmationen: »Jeg tænkte, de snakker jo om et amerikansk bryllup«

Det var ikke just en billig efterspørgsel, Anne Juel Jørgensens søn kom med, da konfirmationen skulle planlægges for få år siden. Ønsket lød på en lejet luksussportsvogn, der næsten kostede lige så meget som det samlede budget, der var sat af til hele festen. Meget bedre blev det ikke, da datteren få år senere spurgte, om de i stedet for at være i stuen kunne leje et gods. »Jeg tænkte; 'De snakker jo om et amerikansk bryllup.' Det er jo en Hollywood-ting, noget stort og ekstravagant,« siger Anne Juel Jørgensen, som er børne- og ungechef ved Danske Bank, og fortsætter; »Men det må være, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal svare.« Forventningerne til festen er høje. Det samme er prisen for at imødekomme de unge konfirmanders ønsker. Sidste år brugte danskerne i gennemsnit 24.381 kroner på at afholde konfirmationsfester ifølge Danske Bank. I det beløb indgår konfirmationstøj, gaver, mad til gæsterne og underholdning. Men de høje udgifter til festlighederne er en belastning for flere husstandes økonomi, melder 18 procent af adspurgte i en ny undersøgelse af Danske Bank. Vi er bange for at skuffe vores børn Knap fire ud af ti adspurgte forældre oplever, at der eksisterer et socialt pres i børnenes klasser, der skaber urealistiske forventninger til festen, som kan være svære for forældre at imødekomme. »De unge ser jo alt muligt på de sociale medier. I de her fællesskaber bliver forventningerne skruet op, netop fordi vi hører om dét, der er ekstravagant. Børn og unge vokser op i et bombardement af reklamer, påvirkning fra influencere og de netværk, de indgår i både på sociale medier og i skolen,« forklarer Anne Juel Jørgensen. På trods af at vi altså samlet set bruger flere penge på konfirmationer i Danmark, så svarer 26 procent af de adspurgte forældre, at de er bange for, at barnet bliver skuffet over festen. Og den frygt for barnets skuffelse kan meget vel hænge sammen med det ideal, vi har fået for, hvad gode forældre skal kunne i dag, mener Maria Ørskov Akselvoll, som er familiesociolog og forfatter til bogen »Det grænseløse forældreskab«. »Det handler om den grænseløshed, der kendetegner tidens ideal for det 'gode' forældreskab. Lige meget hvad du gør, så kan du altid gøre lidt mere,« siger Maria Akselvoll, der uddyber, at vi i stigende grad investerer mere i vores børn, både i tid og i penge. Den investering er ikke kun i de materialistiske behov, som konfirmationerne hurtigt kan dække over. Langt hen ad vejen investerer vi i højere grad tid og kræfter i at skabe en god barndom med gode minder for dem. Det ser vi blandt andet komme til udtryk i et øget forbrug på børn, forklarer Maria Ørskov Akselvoll. »Set i det store billede, så handler det om, at vi er blevet langt mere optaget af, at vores børn skal have det godt, og at barndommen skal være lykkelig og ikke efterlade ridser. Vi vil ikke begå fejl,« uddyber hun. Flere søger konfirmationshjælp Hos Dansk Folkehjælp og Børnesagens Fællesråd mærkes presset også. Begge organisationer har de seneste år oplevet en stigning i mængden af ansøgere til konfirmationshjælpepakkerne, der tilbydes til økonomisk trængte familier. Hos Dansk Folkehjælp er mængden af ansøgere steget med 30 procent over de seneste fem år. Også hos Børnesagens Fællesråd har stigningen været konstant. Lige indtil i år, hvor den var en anelse mindre end de forgangne år. Organisationen har nemlig fravalgt at reklamere i samme omfang som tidligere for konfirmationshjælpen, de tilbyder, på 1.800 kroner. »Vi vil helst ikke skuffe for mange. Antallet af ansøgere er ved at ligge på et niveau, hvor vi ikke kan følge med,« siger Pernille Gry Petersen, generalsekretær ved Børnesagens Fællesråd. Men det er ikke kun mængden af ansøgere, der er stigende. Flere af dem, der er begyndt at søge, har også et højere rådighedsbeløb, end ansøgerne til stipendiet tidligere har haft. »Vi kan se en lille stigning, og det peger i retning af forventningspresset. Man føler, at man ikke kan leve op til det, man gerne vil give børnene som forældre,« siger Pernille Gry Petersen. Det kan handle om, at dagens forældre har svært ved at rumme børnenes skuffelse, forklarer Maria Ørskov Akselvoll, der uddyber, at vi i dag har et børnesyn med stort fokus på børns følelser. »Tidens forældre er ikke altid gode til at rumme, når vores børn ikke er glade, når de møder modstand eller skuffelser. Derfor kommer vi også til at sørge lidt for meget for, at de ikke skal blive skuffede,« siger hun. Men hun advarer samtidig også om, at forældrene selv er med til at skabe det pres, som de i undersøgelsen giver udtryk for er en ulempe. Naviger i forventningerne Det vil være i alles interesse, hvis forventningerne til, hvad en konfirmation skal være, blev skruet ned, mener Maria Ørskov Akselvoll. »Jeg tror, man skal forsøge at slippe den tanke om, at det hele skal være perfekt.« Den tanke er måske også nemmere at slippe, hvis man sørger for at forventningsafstemme konfirmationen med sit barn, forklarer Anne Juel Jørgensen, der mener, at man med fordel kan hjælpe sine børn med at navigere i de forventninger, som de har. Og det handler først og fremmest om at få sat sig ned og tale med sit barn om, hvilke forestillinger de har om konfirmationen. »Hvorfor lige den her Ferrari, og hvad er det, der ligger til grund? Det er både det urealistiske i det, men sådan set også for at starte samtalen om, hvilken familie vi er, og hvad det er for nogle værdier, vi prioriterer,« siger Anne Juel Jørgensen. Datterens ønske om at afholde konfirmationen i finere omgivelser bliver nu heller ikke en realitet i Anne Juel Jørgensens familie. I stedet afholdes festen i egen stue, der kan rumme hele gæstelisten. »Vi har brugt en hel del tid på at tale om, hvad det egentlig er, der betyder noget. Det er måske første gang, at børnene bliver taget med ind i den slags diskussioner om penge og prioriteringer,« siger Anne Juel Jørgensen. Maria Ørskov Akselvoll råder da også forældre til at tage et skridt tilbage og huske på, at skuffelse trods alt ikke er det værste, man kan opleve. »Er det virkelig så slemt, hvis det hele ikke lever op til forventningerne? Det hele går nok alligevel, og måske lærer barnet, at her i livet, der går det ikke altid præcis, som vi gerne vil have,« siger hun. https://www.berlingske.dk/samfund/soennen-ville-have-en-luksussportsvogn-og-datteren-et-gods-til